Jeg ved af personlig erfaring, at jeg konstant er på udkig efter en brugbar løsning til iPad'en i bilen - nej, jeg skal ikke sidde og se film i bilen, men en federe, større og “nemmere at ramme mens du kører”-løsning til musik findes ikke på markedet pt. efter redaktionens vidende.
Desværre har jeg ikke kunnet finde en løsning til at mounte iPad’en i bilen endnu, men i Guds eget land, USA, findes der selvfølgelig folk, der er lidt ud over det sædvanlige, hvad angår deres evne og vilje til at gå fuldstændig på kompromis med indretning, æstetik og almindelig sund fornuft, i jagten på en “quick’n’dirty” (- and cheap!) løsning til en given situation.
Jeg giver jer Jesse Rosten: Amerikansk IT/gadget-blogger, der har taget sin nye iPad, og viet den til velcro...og det i en sådan grad, at han har fået en plads på Apple’s hjemmeside! Her kan du se en video med den mærkelig anordning.
På redaktionen er v i rimelig overrasket over, at Apple på den måde billiger denne lemfældige omgang med deres produkter. Men selvfølgelig fraskriver de siger ethvert ansvar - og som bekendt: You break, you buy...a new one.
Dét er god forretningssans! :-D