Det er ikke mange år siden at ingen var mægtigere end Microsoft og Bill Gates. Sådan er det ikke længere. I dag er Apples markedsværdi højere end Microsofts. Værdien af en Microsoft-aktie faldt onsdag til 25.01 dollar, hvilket hvilket giver Bill Gates livsværk en samlet værdi af 219,18 milliarder dollar (1.337 milliarder kroner). Apples aktier lukkede i kurs 244,05 dollar, hvilket betyder at æbleplantagen har en samlet værdi af 222,07 milliarder dollar (1.354 milliarder kroner).
Det eneste selskab, der har højere markedsværdi end Apple, er ExxonMobil, der i alt er 278,64 milliarder dollar (1699 millioner kroner) værd, skriver Politiken.dk.
Apples succes skyldes ikke mindst satsningen på digital musik og den bærbare musikafspiller iPod, der blev lanceret i efteråret 2001. En ny analyse, foretaget af anaylevirksomheden NPD Group, viser, at Apple og iTunes står for voldsomme 70 procent af det samlede digitale musiksalg i USA.
Den nærmeste konkurrent er Amazon, der må nøjes med en markedsandel på 12 procent.
Ifølge analysen står Apple nu for 28 procent af det samlede musiksalg i USA - det gælder både digitalt- og butikssalg.