Sony kritiserer rivalen Apple for ikke at støtte op under
alle de udviklere, der har lavet spil til iPod Touch og iPhone.
Sony, der selv er på vej til at lancere sin egen App Store til den nye PSPgo, siger, at Apple ikke gør nok for at hjælpe de udviklere, der
indtil videre har smidt over 13.000 spil ind i Apples App Store.
Med en Sony PSPgo i hænderne vil du kunne downloade
mini-spil direkte via din bredbåndsforbindelse. De vil hedde PSP Minis, og Sony
lover at give masser af hjælpe til udviklerne.
Zeno Collaco fra Sony Europe siger, at "Modsat Apples app Store, så vil vi hjælpe og støtte alle som udvikler for os, og ikke
efterlade udviklerne ude i vildmarken.
Vi er ikke interesserede i at give
udviklerne fri adgang til butikken og ingen hjælp."
Hr. Collaco mener også, at PSP Mini-spillene vil virke mere
professionelle, da ikke enhver hobby-programmør kan uploade spil, som det er
tilfældet med App Store.
"Jeg antyder ikke, at iPhone-udviklere er
uprofessionelle, men jeg synes, at App Store har tiltrukket en del
hobby-programmører. PSP er klart lavet til rigtig gaming," siger Collaco.