Hos IBM har de ansat en række forskere til at forske i Twitter. Igennem to år har forskerne holdt øje med live-strømme af tweets og
kørt dem igennem computeren. Tanken er, at de på sigt skal udvikle computere,
der er klogere end traditionelle computere, en forskning der kaldes ”machine
learning.” Allerede nu har IBM-forskerne lært maskinen, hvordan den skal kende
forskel på tweets, der er vigtige og hvilke der blot er baggrundsstøj. Ja,
forskerne har endda lavet teknologi, der vurderer om en tweet er positiv eller
negativt ladet.
Al den research som forskerne laver, havner hos en speciel IBM-gruppe, der studerer sociale medier og sælger informationerne til virksomheder.
Men forskningen giver også en række sjov info om Twitter og brugerne. IBM har
delt nogle af dem med websitet BusinessInsider.
- Der twittes om kaffekæden Starbucks ti gange i sekundet
- Lady Gagas popularitet er ”super-lineær”, hvilket betyder
at hun vinder tilhængere hurtigere end der oprettes nye Twitter-konti. Mere end
18 millioner brugere følger hende.
- Dine tweets afslører hvor du kommer fra. Eksempelvis kan
forskerne med forbløffende sikkerhed fortælle, om amerikanere kommer fra vest,
øst, medtvesten eller syd, blot ved at analysere de ord, de bruger i tweets.
- Folk er mere tilbøjelige til at tweete noget negativt end
noget positivt.
- Hver eneste offentlige tweet siden Twitters start i marts
2006 er blevet arkiveret hos den amerikanske Library of Congress.
- IBM planlægger at kortlægge alle arkiverede tweets på
Wikipedia og tagge dem med følelser, så de bliver nemmere at fordøje.