Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger | |
Side 1 af 1 Tagget med: Gaming , Konsol 10 spilplot
der bliver genbrugt i al uendelighed ...Af Mette Eklund Andersen og Matt Hill ( 04. oktober 2011 08:45 )  Da videospil blot er en slet skjult undskyldning for, at mænd kan bruge forskellige former for kataklysmisk og faktisk meget vigtig vold, er det næppe overraskende, at plottene i spillene ikke altid kan leve op til Shakespeare eller Scorsese. Alt for mange plot dukker op lige så mange gange som dine PS3 firmware-opdateringer, og her er ti af de mest belastende og genkendelige ...
Rumvæsner invaderer jorden
Space Invaders, Halo, Crysis, Resistance, Gears of War, Duke Nukem Forever Intet får blodet til at pumpe på helt samme måde som et godt gammeldags intergalaktisk slagsmål. Er det fordi, det er et tungthvilende ansvar at forsvare en hel planet imod invaderende rumvæsner? Eller er det fordi, at det at sprænge tyve meter høje reptil-rumvæsner i luften er en politisk korrekt måde at tilfredsstille din indre kriger? Som en talemåde lyder: “If it bleeds green, the kill was clean.”
Du er hvervet i hæren
Call of Duty, Battlefield, Medal of Honor, Ghost Recon, Cannon Fodder, Operation Wolf Det siges, at det første offer i krig er uskyld. Det første offer i krigsspil er i dette tilfælde originalitet; tåge kan ikke skjule, at vi har været på det samme togt i al evighed. På den anden side er de perfekte til politisk satire, hvor “tænk ikke, skyd”-mentaliteten har taget over. Lysten til en desertør-smutvej, hvor du kan flygte fra krigens usynlige vægge til en caribisk ferieø har dog aldrig været større.
Du har hukommelsestab
BioShock, Shadowrun, Bayonetta, Prototype, Alone in the Dark, The Witcher I rækken af spændende plot er den gamle, “Hvem er jeg, og hvordan endte jeg i dette lighus?” spilverdenens ækvivalent til biograffilmenes “Er livet blot en drøm?”. Du vil opleve en stor del sjælesøgning og manisk løbe rundt i eftersøgningen på en stor livstruende sammensværgelse, blot for at afsløre en temmelig lineær historie med et forudsigelig uforudsigelig tvist. Ikke så mærkeligt, at du ikke kunne huske det ...
En kvinde er kidnappet
Double Dragon, Super Mario Bros, Final Fight, Donkey Kong, Altered Beast, Bad Dudes Det klassiske fortabte ungmø-scenarie har fulgt med os siden hulemændene. Dens kombination af uhæmmet mandighed, testosteron og kampe kan stadig den dag i dag forene blikkenslagere, kampsportseksperter og shape-shiftende soldater.
Faldende klodser
Tetris, Columns, Dr Mario, Lumines, Super Puzzle Fighter, Klax I virkeligheden ville det være lige så skræmmende som dødeligt. I videospillenes parallelle verden er spontant faldende klodser dog hverdag krydret med lystige Wurlitzer-soundtrack.
Verden oversvømmes af zombier
Dead Rising, Left 4 Dead, Resident Evil, Dead Island, House of the Dead, Zombie Apocalypse
Døden har længe vandret blandt de levende, og der er ikke noget, der kan peppe et træt spil-plot op som lugten af råddent kød. Udover de fortærskede franchises ovenfor beviste Call of Duty: Zombies og Red Dead Redemption: Undead Nightmare for nyligt, at der ikke er et spil, der ikke kan forbedres ved at tilføje lidt kødædende udødelige.
Noget værdifuldt er tabt eller stjålet
Legend of Zelda, World of Warcraft, Tomb Raider, Borderlands, Fallout, Oblivion, Animal Crossing Det er en hyldest til Zelda-seriens vedholdende charme, at den fortsætter med at gøre hent-en-ting-plottene magiske og spændende. Det er dog blot en doven måde at skjule, hvor tyndt spillet er. Hvis en Københavner bad dig om at gå til Skagen for at hente en kniv, og når du kom tilbage blev bedt om at hente en gaffel, ville du helt sikkert bede ham gå af helvede til- og måske også stille spørgsmål ved hans fascination af bestik. I gaming-verdenen henter vi dog gerne ting, og bestik er bestemt ikke en af de mærkeligste forespørgsler ...
Du er i en umoralsk by
Grand Theft Auto, Saints Row, Crackdown, True Crime, The Godfather, Shenmue, Leisure Suit Larry Hvor du straks styrer mod det nærmeste skumle kvarter, køber et helt almindeligt produkt, der ikke rigtig kan noget, gør livet farligt for nogle uskyldige forbipasserende og kommer i lag med en undergrundsbande. Som regel i den rækkefølge.
Nogle har snydt eller dræbt dig eller en nær ven
Grand Theft Auto: Chinatown Wars, Heavy Rain, Yakuza, Street Fighter II, Max Payne, Red Dead Redemption, Splinter Cell: Conviction Hævn skal helst serveres i form af en sammenbidt spillekarakter. Dækket i ar – fysisk, psykologisk og grafisk – og bevæbnet med idylliske familiefotos, flashbacks og to oversavede haglgeværer fyldt med følelsesmæssig baggage, vores helt er den tænkende mands hovedkarakter – især hvis han tænker på at finde større våben.
Du skal dræbe grønne grise kun bevæbnet med sure fugle
Angry Birds Ok, der er kun ét spil, der gør det, men vi er ved at være lidt træt af Halloween, Jul, Påske og andre versioner, tak ...
Side 1 - Da videospil blot er...
En kvinde er kidnappet...
Noget værdifuldt er...
Nogle har snydt eller...
...Da videospil blot er
...En kvinde er kidnappet
...Noget værdifuldt er
...Nogle har snydt eller
- Side 2 Test: | | | Test: | | | Test: | | | Nyhed: | | | Test: | | | Nyhed: | | | Nyhed: | | | Reklame: | | |
 Powered by |
|